Regelmæssig tandpleje

Hos Tandcare synes vi, at det er vigtigt, at vi hjælper dig med at passe på dine tænder.

Vores mål er at du har sunde pæne tænder hele livet. Derfor skal du komme regelmæssigt til tandlæge. Så kan vi hele tiden hjælpe dig med forebyggelse af nye sygdomme i munden.

Alt for mange, især unge kommer ikke regelmæssigt til tandlæge. De “glemmer” at komme af sted til tandlægen efter de har været ved skoletandplejen. Så kommer de først af sted, når det faktisk er for sent – nemlig når tandpinen melder sig. Så koster det mange penge – hvis tanden skal reddes. Eller det kan det være nødvendigt at trække tanden ud.

Man skal selv tage ansvaret for sine tænder og mund når man er fyldt 18 år. Og det er ikke nemt hvis man kun kommer når tandpinen er der, og man hver gang beslutter at tanden skal ud. Så ligger “gebisset” og griner forude.

VED REGELMÆSSIGE UNDERSØGELSER KAN VI HJÆLPE DIG MED AT FOREBYGGE SYGDOMME I MUNDEN.

Forebyggelse er:

  • at lære hvordan man undgår huller og tandkødssygdomme i form af effektiv hjemmetandpleje
  • at få lavet de små huller, som kan ses på røntgenbillederne, så de ikke bliver til store huller inden man får dem lavet.
  • at passe på hvor meget sukker vi putter i munden i form af sodavand og slik eller anden form for skjult sukker og på den måde forebygge huller og de syreskader der kan opstå fra de syrede læskedrikke
  • at få behandlet den knækkede tand inden det er for sent
  • at få udført nødvendige tandrensninger og parodontalbehandlinger
  • at lade tandlægen kontrollere mundens slimhinder og kæbeled for de sygdomme der kan opstå der

Konklusionen er:

Det er dyrt at komme “for sent til tandlæge”
Det er vigtigt at komme af sted, så du kan bevare et smukt smil og din tyggefunktion.
Det er meget billigere at komme regelmæssigt.

Regelmæssige undersøgelser og kontrol af tandkødssygdomme tilbydes individuelt. Nogle har behov for at komme ofte. F.eks hver 3 mdr.  Andre kan nøjes med et længere interval.

Sunde pæne tænder – hele livet.

Forebyggelse

Regelmæssige undersøgelser