De oftest forekommende sygdomme i mundhulen er caries og tandkødsbetændelse.
Man skal børste sine tænder 2 gange – og rengøre mellem tænderne 1 gang – dagligt
Tandbørstning
Brug en blød børste, hårde børster slider for meget på tænder og tandkød. Under tandbørstningen skal du bruge små cirkelbevægelser lige på tandkødsranden. Det er en god ide at børste efter samme rutine hver dag, så du er sikker på at få dækket alle områderne i din mund. Start med de svære steder – yderst og bagest i overkæben, indvendigt langs kindtænderne i underkæben.
Du skal børste tænderne i minimum 2 minutter, og du kan eventuelt stille et ur for at sikre, at du opfylder det. Det er mest effektivt at bruge en elektrisk tandbørste med roterende hoved, så det kan være en rigtig god investering. Bruger du en almindelig tandbørste, så skift den gerne ud hver 3. måned.
Tandbørstning før eller efter morgenmad?
Det mest ideelle er at børste dine tænder efter morgenmaden, så madresterne fjernes fra dine tænder. Hvis du først spiser din morgenmad senere eller måske slet ikke, så kan du i stedet børste tænderne som det allerførste om morgenen. På den måde fjerner du den plak, der er opbygget over natten.
Skal man skylle munden efter tandbørstning?
Der er god grund til ikke at skylle munden efter tandbørstning. På den måde får fluoren i tandpastaen den mest optimale virkning.
Tandtråd
Vi anbefaler at supplere tandbørstningen med brug af tandtråd. Man skal bruge en flad tandtråd med voks. Tag et stykke på ca. 40 cm rul enderne rundt om langemand på begge hænder et lille stykke – ca. 2 cm – spændes ud over pegefingrene eller tommelfingrene. Fil med tråden så den glider ned i tandmellemrummet. Fil derefter langs den ene tand 3-4 gange og så på den anden tand – tråden skal ned under tandkødet. Så filer man tråden ud igen. Flyt frem til et frisk stykke tråd når tråden har været inde i 2-3 mellemrum, eller hvis den begynder at trevle. Det er svært i starten, men øvelsen kommer hurtigt, og så tager det bare 2 minutter at komme hele vejen rundt. Én gang om dagen er nok – helst om aftenen.
Der findes mange hjælpemidler på markedet, hvis man har svært ved at bruge tandtråd. Spørg på klinikken. Vi giver dig gerne et godt råd.
Softpicks/mellemrumsbørste
Har man meget plads mellem tænderne kan man i stedet for tråden bruge mellemrumsbørster. Mellemrumsbørsten føres ind i mellemrummet mellem tænderne, dernæst ind og ud ca. 8 gange i hvert mellemrum (gerne fra flere vinkler). Evt. kan metoderne kombineres hvis man har både store og små mellemrum.
Du er altid mere end velkommen til at spørge os til råds om tandbørstning og få rådgivning i, hvordan du passer muligt på dine tænder.